Torsdag.
Min Ven.
Jeg sender først dette idag, da jeg atter har været helt elendig. Ak, mine Lungers Blod ‒ hvad gør det? det er jo mit Hjerte, der bløder....
Hermed altsaa Novellerne. Med disse sluttes 1 Afdeling.
Jeg har nu fundet hele Samlingens Redning: idet vi tager disse tre Afdelinger:
I Forsøgene.
II Ungdomsfortællinger
III Senere Fortællinger.
Voilà la critique qui se taira bien.
II begynder da med »Franz Pander«.
Saa er her to »Digte«. De skal gemmes. »Kunde jeg mejsle dig ‒« er vist noget af det stolteste, jeg har skrevet. Men hvorfor, min Ven, skal et »Vers« koste saa meget Blod?
Hvad mine Digte angaar, da maa vi have fat i de Digte, som i Bergen har staaet i »Blade af min Dagbog«. Jeg vilde saa gerne selv ‒ og Tiden er kort ‒ samle dem alle sammen. De vil dog leve længst. I dem vil stærke Hjerter hvile ud i egen Smerte.
Her paa Hotellet, fra hvilket jeg skal flytte paa Mandag ‒ til et Pensionat med 130 Kr. maanedlig for mig og Sofie ‒ fordrer man idag 100 Kr. ... Jeg er saa syg, at jeg maa bede Forlaget om dem. Naar denne Maaned er ude, er det jo forbi med mine Anmodninger. Herren ved, at det er ogsaa grusomt nok. Send mig »Excentriske Noveller«, »Stille Eksistenser« og »Under Aaget«. De er blevet borte. Saa skal De faa »De fire Djævle« imorgen og alle de andre paa Mandag. Giv Sofie Pengene.
Herman.