Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

2.4.1900

Kære Hirschsprung.

Hvad skal jeg gøre? Jeg lider lige saa meget som De ved min Hjælpeløshed. Men jeg har jo endnu intet andet Sted at gaa hen end til Dem. Imorgen staar min første Artikel i »Politiken« ‒ om Abrahams . Ogsaa andre Artikler har jeg skrevet. Saa det kommer vel i Gænge.

Men det hjælper ikke nu.

Og jeg skal jo betale her ‒ de hundrede Kr. for sidste Gang.

Om fjorten Dage skal De faa det første Guy de Maupassant-Manuskript. Og »Det graa Hus« skal ikke vente meget længere. Ti jeg mærker at skrive kan jeg endnu. Jeg maa betale idag.

H. B.