© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Hørsholm. Søndag.
Kære Hirschsprung.
Jeg er staaet op af Sengen for at skrive dette Brev. Hvis Lægen vidste det, vilde han tro, jeg var gal. Mit Hjertes Tilstand er en saadan, at den mindste Tildragelse kan gøre det meget slemt i Løbet af en Time. Dette er Lægens Ord.
Der er imidlertid intet andet at gøre end at tage hjem. Det er ikke min Skyld, at det er gaaet som det er. Min Tilstand blev i Byen værre og værre og et Ophold paa Landet maatte forsøges. Jeg tog herud. Nu, hvor jeg ikke kan arbejde, maa jeg naturligvis tage hjem igen. Ved Hjælp af Morfinindsprøjtninger gaar det vel. Men jeg maa først betale Lægen og her. Det er gjort med halvandethundrede Kr. Men dem maa De sende, saa jeg kan vende hjem. Min Søster er i Holte men hun maa jo komme hjem. Jeg kommer vel paa Benene igen, uagtet Smerterne og Aandenøden er frygtelige.
Hvis De vidste, hvor liden Skyld jeg har i alt dette, vilde De have Medlidenhed med
Deres hengivne
Herman Bang.
Jeg har idag sagt til Lægen, at jeg havde ikke Raad til at være her. Han svarede mig: De kan jo ogsaa ligesaa godt være i Byen.