Mandag.

Kære Ven.

Hjertelig Tak for Deres Brev. Jeg vilde allerede have skrevet igaar. Men da jeg om Natten ikke havde sovet et Minut men siddet oppe og paaklædt fem Timer, var jeg for elendig.

Hos Witzansky har jeg været og hos Høyer ligeledes. Jeg meddelte overfor alle hans Løgne kort og godt, at han jo selv bedst vidste, jeg ikke var hans Sceneinstruktør, og at jeg i hvert Fald var sygemeldt for hele Sæsonen, saa jeg slet intet Stykke kunde iscenesætte... Naar man tænker sig, hvor fræk denne Bande er. Og ved De, hvem der staar i Spidsen? HeleneN. Hun kalder sig »en Ven af Bang« og vilde paa Teatret modtage mig med Guirlander... Hvorfor vil hun dog spille denne Komedie? Tænk Dem saa, at Dagen efter kom hun herud N ‒ ‒ Hun bliver altsaa ved. Men hvad vil hun opnaa? Det er kun det, som jeg, mildt sagt, ikke forstaar. Naa, hende om det... Iaften kommer Frøken Holst hjem. Saa er der én til i HusetN. Jeg er forresten lige glad. Nu gaar mine Dage igen paa en Snor og kun om Nætterne ved jeg ingen Raad ‒ ‒

Hvor dejligt der maa være paa Bregentved. Her er uudholdeligt.

Frøken Ahlstrøm var her iforgaars. Hun var brun som en Zigeunerske, og jeg læste Rolle med hende fra 9-10 om Aftenen. Hun var vild over Forholdene ved Kasino, hvor Fjelstrup allerede er grov som en Stud ‒ ‒

Jeg skal nok skrive meget snart igen.

Lev vel, kære Astrid.

Deres Ven

Herman B.