Hørsholm Søndag.

Kære Hirschsprung.

Jeg kan kun skrive kort, da det smerter mig at sidde bøjet. Mit Befindende er hastigt blevet slettere og slettere. Igaar, da jeg skulde klæde mig om til Middag, blev Stinget saa heftigt, at jeg maatte gaa tilsengs. Imorges blev der foretaget en lang UndersøgelseN: mine Lunger gav ikke Anledning til Bekymring, hvorimod Hjertets Funktioner var meget uregelmæssige. Da enhver Bevægelse volder mig Smerte, skal jeg foreløbig blive i Sengen. Skrive maa jeg lidt om Dagen og skriver da »Graat Hus«N. Frk. Pålsson har været her men ikke som Sygeplejerske. Hun har Ferie og er her uden Honorar. Men rejser nu paa Tirsdag. Saa bliver jeg plejet af Damerne her. Men hvis jeg skal ligge i Sengen, maa De sende mig Penge. Jeg ved godt, det er græsseligt. Men jeg maa hvile i fjorten Dage i min Seng og De maa sende hundrede Kr. herud. Skriv ingenting til, for jeg tør ikke læse det. Men send dem paa en Postanvisning. Jeg maa ikke mere drikke Kaffe og ikke mere faa Kloral. Jeg kan ikke skrive mere.

Herman.