[Herman Bang] sender Dem, kære Dr: Brandes sin hjerteligste Tak for Deres Løfte og for Deres Forstaaelse. Iaftes indløb fra Paris Telegram om, at Frankrigs første Kunstnere ‒ Besnard, Rafaëlli o:s:v: ‒ sender Tegninger til Skriftet. Fra Norden Edelfelt, Krøyer og Thaulow. Det synes mig, at der er noget vist rankt ved denne Tanke.
Deres ærbødigst hengivne
Herman Bang.