Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Aalborg. Fredag.

Kære Hr. Heise.

Her er den allersidste Korrektur paa »Det hvide Hus«. Igaar fik jeg Begyndelsen af Korrekturen til »Det graa Hus«. Men ‒ desværre, jeg er her i Aalborg blevet saa syg, at jeg først paa Mandag kan tage fat paa Arbejdet.

Vil De bede Forlaget sende Korrektur-Aftryk af »Det hvide Hus« til

1) Hrn. S. Fischer (Verlag)

Berlin. W.

Bülowstrasse 91.

2) Mme. D. Logeman

Gand.

Rue des Baguettes. Belge.

Men det er og bliver frygteligt med mine Penge efter at Tivoli slog fejl. Her kan jeg først læse op de sidste Dage af Maaneden og jeg skal bruge halvandethundrede Kr: nu. Men det nytter jo ikke. Striden med Forlaget skal føres til Ende. Det er kun en Ulykke, at jeg arbejder saa slet med dette Pengesværd over mit Hoved.

Har vi faaet Angivelserne af Antallet, hvori mine Bøger har været trykte. Denne Liste interesserer mig levende.

Jeg har i de sidste Dage lidt af ustanselige Opkastninger, hvad der gør min Læge ret ængstelig. Men det er jo altsammen intet Under.

Mange Hilsener til Deres Frue

fra Deres hengivne

Herman Bang.