Aalborg den 23' Oktober 1901.

Kære Nansen!

Naar jeg først takker Dig nu, er det fordi jeg har været alt for syg. Selv bliver jeg vistnok færdig med KorrektureneN i Morgen. Først, da jeg havde bedt Dig om at læse en Korrektur, blev jeg overfaldet af en urimelig Angst. Men nu er den forsvundet. Jeg ved, at jeg i denne Bog har gjort mit yderste og mere kan intet Menneske. Nu beder jeg Dig have Taalmodighed. Du ved, hvor svært det er at komme ind i mine Bøger. Men naar I har naaet Enden af andet Afsnit, da skriv selv og lad Betty skrive, hvad hun synes om den. Men tomme Komplimenter nytter ingen Ting. Jeg gennemskuer dem alligevel. Skriv hvad I mener.

Det er dog bedre jeg faar Sandheden at vide, før Bogen udkommer.

Din hengivne

Herman Bang.