8.2.1902.
Kære Ven.
Jeg ved meget godt, at jeg gør Dem en lille Sorg, naar jeg ikke kommer imorgen. Men Sandheden er, at det er umuligt: det er iaften tredje Aften i Træk, jeg skal læse op, og jeg er allerede idag saa mat, at jeg véd, jeg, bogstavelig talt, ikke vil kunne røre mig imorgen.
Naar det en Søndag er blot muligt, skal jeg sikkert komme. Ti, hvad De end vil mene, er jeg ikke af dem, der glemmer Mennesker, som er mine Venner, og jeg vil saa gerne se Deres Hjem.
De hjerteligste Hilsener til Deres Mand fra
Deres Ven
Herman Bang.