13/2 02.

Kære Hr. Heise.

Jeg har altsaa sat mig ind i ForlagetsN af Hr Etatsraad SimonsenN udfærdigede sidste Skrivelse og har dertil kun meget lidet at svare. Jeg ønsker ikke med Forlaget at indlede nogen Proces, uagtet dens Udfald synes mig at maatte være utvivlsomt i min Favør. Det meget ærede Forlag vil sandsynligvis være saa tilfredsstillet ved denne Sagens foreløbige Afslutning, at mine personlige Følelser vil være d'Hrr fuldkommen ligegyldige.

Jeg vil dog have Lov til at bemærke, at hvad det meget ærede Forlag altsa har sat igjennem er:

at man mod hans Villie uden nogensomhelst Udsigt til nogensinde oftere at træde i nogen Art af personlig Berøring med ham, vil forsøge atA lænke til Forlaget en Forfatter, der for Øieblikket tør egne sig til Nordens betydeligste, ‒ lænke ham alene med den Ret, som nogle, tør jeg sige, stærkt affattede Dokumenter efter Forlagets MeningA giver Forlaget. Det meget ærede Forlag tør derfor ikke være i nogen Uvished om, med hvilke Følelser jeg for bestandig skilles fra d'Hrr.

Jeg tilføjer, kjære Hr. Heise, at jeg naturligvis ikke venter nogensomhelst Slags Imødekommen fra d'Hrr Hirschsprung og Lybecker; men hvis de affattede Dokumenter tillade det, beder jeg Dem i det mindste forsøge rette Misbrug af mit Navn og min Produktion.

Jeg vil ikke fremtidig pynte med mit Navn det meget ærede Forlags Katalog over Prisnedsættelser. Om den første Prisnedsættelse af mine egne Værker blev jeg overhoved slet spurgt, og jeg nedlægger hermed bestemt Forbud imod, at LudvigsbakkeN og de efter denne Roman udkomne Bøger nedsættes i Pris.

Jeg formoder yderligere, at ny Oplag, f.Ex. af Ludvigsbakke, ikke fremtidig kan opsættes indtil det sidste Exemplar er ude af Forlagets Besiddelse, og jeg tror, at det maa være min Ret, hvis Forlaget tøver med Udsendelse af ny Oplag, da at henvende mig til et andet ForlagA.

Deres hengivne Ven

Herman Bang.