Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Søndag.

Min kære Bertha.

Drøjt maa det være for dig, min egen Ven, at sidde der alene. Kan det glæde dig lidt, at jeg tænker paa dig hver Dag ‒ hvor vildt end denne her Karussel, som kaldes »Hjemmet«, svinger og svajer. Nini er aldrig hjemme: iaftes havde hun to Scholander-Billetter og to ditto »Ørneungen«. Hun foer om som en Vild midt i al denne embarras de richesse. Og nu er hun, mens jeg skriver dette, til russisk Konsert Kl. fire Eftermiddag. Hun bedøver saaledes kraftigt sine Lidelser.

Hvad mig angaar, skriver jeg. Det er som det plejer. Mit Liv er jo ikke indrettet paa at rumme store Forandringer. Fra Jens skal jeg hilse dig. Han er saa smuk og god som han plejer. Han havde Taarer i Øjnene, da vi talte om dig.

Altid Din

Herman.

Du skal snart faa flere Bøger.