20.10.1902.
Kære Ven.
Hvor megen Ære gør dog ikke Deres Brev Dem. Ser De, det er jo altid saadan: naar man vil være oprigtig, bliver man det let i altfor høj en Grad. De kan derfor tro, at Rosen ikke er overdreven.
Min Ven, i at finde de Udtryk, man ikke glemmer, er De maaske i dette Øjeblik enestaaende. Jeg bøjer idetmindste dybt mit Hoved for den inderlige Oprindelighed, hvormed De fæstner en Tanke, en Stemning, en Menneske-Tilstand.
Tak for Deres Bog og maaske endnu mer Tak for Deres Brev.
Deres Ven
Herman Bang.