Marienlyst. 2.6.A1903.

Kære Hr. Hegel.

Jeg maa desværre bede Dem om en Tjeneste. Tingen er denne: jeg véd, at hvert Foraar, naar Vinteren hører op og Sommeren skal paabegyndes, indtræder der et kritisk Punkt. Derfor drog jeg paa Turnée i nyA Byer, men Tiden var for ugunstig og jeg tabte i Stedet for at vinde, da jeg maatte betale Lokaler o:s:v: altfor dyrt i Forhold til Indtægterne i saa smaa Byer som Struer o:s:v:. Af samme Frygt for Overgangen til Sommeren trængte jeg heller ikke paa med Hensyn til en Udenlandsrejse. Men nu sidder jeg der. Mine Junipenge har jeg tabt i Jylland og Juni er den eneste af Aarets Maaneder, hvor jeg ikke kan holde Oplæsninger. Jeg vilde derfor bede Dem, om De vilde tilstaa mig femhundrede Kr. af Honoraret for »Ludvigsbakke«. Men jeg maatte have dem nu, da der intet er i min Portemonnæ efter den ilde Turnée. Resten af Sommeren redder jeg mit Budget ved at læse op igen. De vil i Deres stille Sind tænke, at det er et noget dyrt Opholdssted at vælge: Marienlyst. Men det er sket efter min Læges Raad, som mente, at Adspredelsen var nødvendig for mig efter Arbejdet om Dagene.

Saa maa taleA om mine Bøger, da jo kun De har noget at gøre med Schubothe:

1) »Ludvigsbakke« mangler nu kun otte Ark Korrektur. Saa er den færdig fra mig.

2) Mere indviklet er det med »Ved Vejen«. Schubothe har, hvad jeg erfarede i Provinserne ‒ kaldet den tilbage. Vi maa da, tror jeg, spørge, om hvor mange Ekspl: der er tilbage nu. Der var kun saadan noget som 300 ifjorA. Men en Bog, der, som Ved Vejen, bruges til Gaver, maa dog aldrig gaa ud af Handelen. Vel? Vi maa derfor nøjagtig vide, hvormeget der idag er til Rest for at kunne pirke til Schubothe.

3) Endelig er der »Haabløse Slægter«. Det langsomme men fortsatte Salg i alle disse tyve Aar viser, at Bogen ikke er død. Nu er det iaar mit fem og tyve Aars Jubilæum som Forfatter og ‒ for at fæstne Bogen og af mange andre Grunde ‒ vilde jeg gerne, at »Haabløse Slægter«, min Ungdoms omstridte Bog, udkom som Jubilæumsbog. »Festen« er i Oktober. Der er ikke meget tilbage af AndenA Udgave. Snarest meget lidt. Nu vilde jeg naturligvis, at De kunde udgive Jubilæumsbogen x)A.

Det var det.

Naar jeg boer her iaar, har det forresten ogsaa en hemmelig, sentimental Grund: Her skrev jeg jo »Haabløse Slægters« første Dele.

Jeg beder Dem saameget svare mig om Pengene ‒ og sende dem saasnart De kunde ‒ ; jeg gaar altid i en saadan Angst ved saadan noget.

Med Hilsener til Fru Hegel

Deres hengivne

Herman Bang.