Marienlyst. Torsdag.

Min kære Nini.

Jeg vilde gerne skrive, for at vi dog kunde være sammen i Ordene. Men jeg ved ingenting at skrive. For det synes mig altsammen altfor forfærdeligt. At William er gaaet. Gaaet, der, langt borte fra os ‒ efter vel saa længe at have levet i FortvivlelseN.

Og hvad nu med dem, som han har ladt tilbage?

Vi véd jo intet om dem. Ikke, hvad der skal blive af dem. Intet.

Gid jeg idetmindste kunde tale med dig. Men jeg beder dig skrive.

Din

Herman.