Marienlyst, den 7 August 1903

Kære bedste Ven.

Misforstaa nu ikke, at jeg dikterer dette. Men efter endt Dagværk med »Michael«N ‒ som jagu' ta'er paa Kræfterne ‒ kan jeg ikke skrive selv.

Om den forestaaende Theatersæson, skrev jeg i Juli to ArtiklerN, der anbragtes paa en beskeden Plads over »Kogebogen«. Jeg kan ikke saa godt skrive dem en Gang til. Man har desuden i Sommerens Løb af godt Hjærte løsned min Iver efter at skrive Artikler. Sandsynligvis vil man, naar »Michael« er færdig, ogsaa sætte en Smule mere Pris paa dem.

Iøvrigt er og bliver De det rareste Menneske og en utrolig Person, hvilket sidste Deres Brev udviser. De kunde for Satan komme herud en Aften som andre Mennesker.

Gud være lovet, at De har faaet en Bog færdigN. Med mig er der langt til Enden.

Her en Hundekulde, saa jeg snart maa have Varmedunk i Sengen.

Paa Søndag begynder jeg at køre rundt til alle KroerN.

Deres

altid sig selv lige og samme

Herman B.