Odense. Brockmanns Hotel. 10.4.1904.

Min kære Ven.

Hvor kunde De dog tænke, at Deres Brev vilde eller kunde gøre mig andet end glad. Aa, selv om jeg havde faaet tusind Breve, vilde Deres Brev have glædet mig. Og nu – jeg har saagodt som intet hørt om "Mikaël" og Bladene, de tier jo stilleN. Nei, jeg skal aldrig have Lov at seire. Kan man intet andet, kan man tie, trække Tiden ud og umuliggøre det virkelige Salg. Hvor tidt har vi ikke sét det! Jeg hjælper Aaret rundt den hele Bande og til at give Fart for min Vogn, findes ikke én. Jo, "Berlingske"N, som er min eneste Profet. Ernst Bojesen, der elsker Mikaël, er rasende. Derfor var der ingen "Torsdags-Annonce"N, hvilket jeg syntes var en god Vittighed af Bojesen.

Naa – i Himlens Navn.

Skal Søster konfirmeres paa Søndag??N

Jeg fortsætter nu i nye Landsdele mine Oplæsninger. Men har Hovedstation her i tre Uger.

Hils alle derhjemme mangfoldige Gange.

Deres Ven

Herman Bang.