Fredag.

Kære Nansen.

Det var mig svært idag og iaften skal jeg læse paa SommerlystN. Jeg blev fri igaar, fordi jeg troede, det skulde være da. Nu, da det blev opsat, maa jeg altsaa læse.

Naa – det er jo det skønne og brogede LivN.

Esmanns Død har bragt mig ud af alle Fuger og jeg har afsagt to Oplæsninger. Saa hele Karussellen er stanset en Uge. Jeg beder dig derfor venligst give ErnstN hundrede Kroner af mine Oktober-Penge. Og saa er der en Ting, jeg gerne vilde sige dig netop idag, hvor vi har begravet Esmann. Det var rimeligt, hvis I tænkte paa, hvad det dog skulde blive til med mine Penge, naar jeg ikke mere læser op. Men min Tilværelse er allerede indrettet netop paa, at jeg skal læse op iaar og siden – ikke. Og en Plads i Bladverdenen er som Retræte lavet for mig, naar jeg ikke mere læser – hvis jeg lever saa længe.

Dette vil duA maaske berolige dig – jeg mener ikke som "Direktøren" men som min Ven.

Hils Betty saa mange Gange

Din

Herman.

Det er sandt, Hetsch skal én af de første Dage faa den NovelleN. I disse Døgn har jeg ikke formaaet at "digte".