Onsdag.

Kære Ven.

Uendelig Tak for Deres Telegram. Tak og atter Tak. Kun Væggene véd, hvad jeg i dette Døgn har lidt. Der gjorde AxelN mig sandelig en drøj Spas.

De første fjorten Dage af Rejsen ventede ErnstN forgæves Brev fra Kæresten og var derfor uimodtagelig for alle Indtryk. Nu har han ondt i Maven og kan kun spise Fisk. Ogsaa her vil han helst »sitte paa sit Værelse« ‒

Gud naade baade det og hele Rejsen.

Pengene smider vi ud af Vinduet og jeg er naglet til Skrivebordet som jeg plejer ‒

»København«N faar jeg ikke mer ‒ hvad der keder mig. Sig det til Frøken AndersenN.

Tusind Hilsener. Hils BergmannN og tak ham for brevet og Sendingen.

Deres Ven

H. B.