Horsens. 26.1. 1905.

Min kære Ven.

Det var grumme trist, at De ikke kom. Og dog er jeg saa inderlig glad over det. For CarolineN er en Sejr, som man overfor Publikum ikke maa undervurdere, og god for Dem var Anstrængelsen og Spændingen. Kun "København" gød Malurt i GlædesbægretN – det er saa rart at være "ansat" ved Blade. De skriver altid, hvad de ved vil ærgre En mest ... Naar sés vi nu? Gid det var snart.

Jeg tænker hver Dag paa Dem.

Herman.