Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Esbjerg. 8.3.1905.

Min kære Nini.

Jeg kunde ikke naa ud paa Gamle Kongevej. I Søndags var jeg saa træt, at jeg maatte ligge paa Sofaen hele Dagen og i Mandags havde jeg hundrede Ting at løbe om.

Og nu er jeg paa Vejen igen og har 36 Oplæsninger tilbage. Jeg er jo nok lidt bange for, hvordan det skal ende. Men, hvad der er nødvendigt, er nødvendigt. Jeg maa jo huske paa, at naar denne sidste Rejse er endt, er mine Indtægter kun halvt saa store som før. Og ingen Jordens Magt skal faa mig til nogensinde mere at optræde offenlig.

Det er Ernsts Fødselsdag idag. Min Rejse er omme den 15 April. Saa tager jeg til Odense for at studere Fabriken og bliver der, til vi flytter ud paa Sans-Souci. Hvis Vejret bliver godt, kan vi jo flytte derud de sidste Dage af Maj.

Mange Hilsener.

Din

Herman.