Ringe. 26.3.1905.

Min kære Houmark.

Tak for Telegrammet. Naar jeg er uden for Byen, udstiller den FlabN alt muligt, skønt jeg overhovedet har forbudt ham at udstille nogetsomhelst.

Ja, det er længe siden jeg har skrevet. Men naar man kører rundt nu snart paa fjerde Maaned og læser hver Aften uden en Dags Hvile, bliver man træt tilsist.

Desuden ‒ jeg vil være oprigtig. Der var en Sætning i Deres Brev om Deres Sygdom, som gav mig en vidunderlig Smag i Munden. De skrev om Privatforestillingen: »Jeg blev syg. Der er Ting, som angriber mig rent legemligt«. De var saa komiske, de Ord ‒ naar de skrives til mig, der er syg og dog trodser alt ‒ ‒

Naa, men nu er det jo forbi.

Der blev telegraferet til LevyN om at komme. Og saa ‒ kom EsbensenN. Det var ikke saa behageligt.... Men nok om det....

Bertha har Tuberkulose og er sendt til Silkeborg, hvorhen jeg maa rejse, saasnart min Turnée er forbi. Det ulykkelige Barn. Fru Holst tager det med godt Humør ‒ ‒ det er sagtens Himlens Straf over Barnet. Jeg véd, hvem der kommer til at bære Omkostningerne ‒

Ellers slet intet Nyt. Slet intet. Imorgen gaar Vejen til Ærø. Den 17 AprilN sætter Paasken Punktum for Afskedsrejsen. Men heller ikke før.

H. B.