Helsinge. Søndag.

Kære Ven.

Jeg vilde bede Dem gøre mig en stor Tjeneste. Min Nièce Bertha Holst har faaet Tuberkulose. Efter Efterretningerne, jeg har faaet, tror jeg slet ikke, der er noget Haab. Dette sidste Slag har været lige ved at slaa mig ned ‒ jeg holder saa uendelig meget af hende.

Nu vilde jeg gerne bede Dem gaa ud til Vildthandler Møller ‒ ham i Kjælderen paa Hjørnet af Bredgade og Skt. Annaplads ‒ og sé, om han har nogle blaa Druer. Og saa over til Salomonsen og købe to Glas henkogte Ferskener. Salomonsen kender det Mærke, som jeg plejer at faa. Vil De saa sende Druerne og Frugterne til: »Frøken Bertha Holst. Den gamle Skovriderbolig. Silkeborg.« Saasnart jeg kommer til Byen, skal jeg sende Tjeneren ud til Dem med Pengene.

Tilgiv, jeg ikke skriver mere. Men jeg er meget træt og nedtrykt.

Mange Hilsener til Deres Mand og Dem ‒

H. B.