Villa Sans-Souci. 30.6.1905.
Min kære Bertha.
Naar jeg ikke har svaret, er det, fordi jeg har tænkt frem og tænkt tilbage... Naturligvis vil jeg saa inderlig gerne give Pengene. Det véd du. Men intet vil være Fru Holst saa meget imod som dette. Af Hensyn til hendes Nerver, som sandelig er haardt slidte, kan vi ikke sige hende det nu. Og hvordan sige hende det bagefter? Hun vil med Rette paastaa, at vi har dannet et Komplot bag hendes Ryg. Denne Sag, min egen Bertha, er mig mere pinlig end jeg kan sige dig. For jeg véd hverken, hvad jeg tør eller hvad jeg skal. Men paa Pengene skal det saavist ikke strande. Nu skal jeg paa Søndag skrive til Frøken Jørgensen og saa maa vi sé at handle i Fælledsskab. Tusind Hilsener
Din
Herman.