18.7. [19]05.
Min kære Nansen.
Tilgiv, at jeg ikke takkede dig for alt dit Besvær og for dit Brev. Men jeg har været i saa elendigt Humør – saa helt elendigt.
Jeg havde forlængst bestemt, at jeg idag vilde begynde paa min Bog. Og saa sender dig idag – – Titlen og Tilegnelsen.
Titlen er vist ikke efter dit Hoved. Men det kan nu ikke blive nogen anden. Bogen selv kunde jeg vel skrive hastigt – hvis jeg har Fred. Jeg tror, det bliver den sørgmodigste, jeg har skrevet endnu – en sorgfuld Fantasi over Fædrelandskærligheden og Kærligheden.
Fra Betty hører jeg aldrig et Ord. Maaske er det Tegn til, at hun har det godt.
Din hengivne
Herman B.