Marienlyst. 21.8. 1905.

Min kære Ven.

Nej, jeg kunde ikke komme den Dag, saa gerne jeg vilde. Jeg var overtræt efter min Nevøs BryllupN, som stod her – i en eng Kreds men under Opretholdelsen af megen Stil.

Og nu er jeg svært bekymret, fordi Houmark sagde mig, at der var noget Vrøvl med "Poul Lange"N. Jeg er sagtens bund-uenig med Dem og Nansen, men jeg vilde nu ikke begynde med det Stykke saadan som Sagerne ligger nu. Kunst for sig – og den Art Sensation for sig. Det er min Mening. Men jeg er jo ogsaa gammel og graa og har forlængst mistet Smagen for "brændende Jord"N .... Gud véd, naar man sér Dem igen. Vi er ikke mange i vort Land, saa man savner nok den, som er borte ... Àpropos, vil Nansen ikke i et hastigt Brev, som jeg kunde lave til en Korrespondance, fortælle mig om den første Forestilling? Og hvis Frøken MadsenN kan skrive, kunde saa ikke senere hun holde mig en Smule à jour, saa jeg kunde "digte" om det i Avisen? For viN har ingen Korrespondent i Stockholm – saa mærkeligt det ogsaa er.

... Her er intet Nyt. Sæsonen har været straalende men stunder nu – med Regn og Rusk – mod sin Nedgang. Og al Slukken af Liv er trist .... Kasino har aabnet. Jeg saá GeneralprøvenN. August har bevaret "sin herskende Evne"N. En saadan "Kvindebuket" – af Luddere – er ikke sét, siden hanA sidst gik fallit. De formelig trængtes for at komme til – jeg mener, komme ned til Lamperækken. Det yngste Kid var Svigerinden N som Amor .... Ved næste Forestilling slagter man "Guldkalven"N. "De otte" drager bort idag – en uvis Skæbne imøde. Jeg hører, at de i Stilhed er fortvivlede, men naturligvis sværger de højt til Kammeratskabsfanen, som Jakob N bærer i de løftede Hænder, Mængden til Opbyggelse. Gud styrke dem. Hans naadige Hjælp vil behøves ..... Jeg véd, at paa Turnéer kan man ikke skrive. Men jeg skal nok skrive om den Sladder og Sludder, der gaar i Kongeriget.

Hils Nansen og Tut og gør Dem nu al den Umage, som De kan. Og GlückaufN, som man siger.

Herman B.