Onsdag.

Kære Ven.

Jeg havde to Dage, før Amalie Skram udkomN, sagt til W., at jeg vilde anmelde Udgaven. Han svarede tørt: "Ja, det vil jo gavne Forlaget". Da Annoncen havde vist sig (i de andre Blade) sagde han: "Saá De, at Skram-Annoncen ikke fandtes i "København"? Og jeg ved dog, at netop Subskriptioner med Held kan averteres i "København". Men det Forlag vil ikke forstaa, hvem vi er."

Eh bien, imorgen sender jeg "Maréchallen"N Anmeldelsen. Men naar den kommer paa (hvis Forlaget ikke stille afsender en Annonce) – det kender Gud og "Bonaparte"N. (Over hans Skrivebord i Ribegade 1N hænger "Napoleons Kroning" af DavidN og Kongen af RomN.) x)

.... Saa var der ErnstN. Jeg skulde have talt med dig om ham for længe siden – og han tror, jeg har gjort det – men jeg vil saa inderlig nødig plage dig. Men hvad skal vi gøre med ham? Tingen er jo den, at han er en rén Skat af Diskretion, Orden, Paapasselighed og Paalidelighed. Som jeg tit har sagt: Jeg har ikke truffet hans Mage i Karakterens Renlighed. Og hvis der skulde startes et Teater i Tiden, vilde han være uvurderlig som "Faktotum" og Privatsekretær. Men hvad gøre af ham nu? Er der ikke etsteds – i en af Forlagets mange Virksomheder – et Hul, hvor han kunde stikkes ind og staa à la suiteN, til der blev en anden Brug for ham? Din Kone, der ikke netop har let for Sympatier, synes jo ogsaa saa godt om ham fra de Dage, hun var i Esbjerg N. (Jeg havde Brev fra hende igaar. Hun havde det storartet. Jeg svarede strax igen. For saadan paa Turneer trænger man alligevel til Breve, selv om de er dumme, og der ingenting staar i dem.)

Tilsist er der Premierlieutenant Rye. I har et Skuespil af hamN. Jeg forstaar mig kun maadeligt paa saadanne Skuespil. Men han har læst det for mig i Foraaret, og jeg tilstaar, at jeg syntes, der var de dejligste Ting i det .... Og jeg skulde dog rent menneskeligt tage meget fejl, om der ikke i Lieutenant Rye stikker og syder mere end i de allerfleste, som nutildags digter.

Tilgiv nu denne lange Sludder –

Herman B.

x) Over Anders Jensens Skrivebord hænger: "Napoléon ført af Ørnen" – iøvrigt i en dejlig Gengivelse. Oh, saa mange Bonaparter!