Udgiver: Gert Posselt (2020)   Tekst og udgave
forrige næste

Gamle Kongevej 254.

København B.

4.9. 1905.

Min kære Ven.

Gud ské Tak for hver Sejrsberetning, jeg læser – i "Politiken". For i "København" kan jeg intet udrette. Jeg gav Houmark mine Ordrer angaaende Interwiewet. Han spurgte Hr.-Korporalen , som sagde Nej. Jeg digtede et Privattelegram, som endte med Blomstervæld og Hurraraab. Hr. Korporalen huggede hele den sidste Halvdel af Telegrammet af – bag min Ryg ..... Det er den Slags, man ikke kan kæmpe med, naar man ingen officiel Stilling har. Men det jo kan ogsaa være Dem det samme, heldigvis og ti Gange heldigvis. For Sejren er jo fuldstændig og alle her ved det. Naar Tid er inde, skriver jeg med Navn om dèn vundne Sejr, og det kommer selv en Korporal ikke udenom .... Og nu gaar det videre. Efter Stockholm melder sig sikkert Helsingfors – hvor Pengene er og Garden er – og efter Helsingfors "Landsorten", hvor der ogsaa er Penge og stadselige Regimenter. Og vi faar Dem naturligvis ikke at sé før Lille-Juleaften, hvor De vender hjem med Lommen fuld af Mønt og det Julestemte Sind fuldt af "Erindringer" (hvoraf forhaabenlig ingen vil passe i Deres "Livs-Erindringer") – oh, jeg er saa vittig paa denne Morgenstund. Maaske er De, trods alle Sejre, en Smule træt. Derfor vil jeg opmuntre Dem ved at fortælle, at jeg forleden i Badeanstalten lod ringe paa Massøren. Han kom: "Hr. Bang ønskede?" Hr. Bang ønsker Massage. "Hur så?" Hr. Bang ønsker Massage mod Top-Mave – – Tableau. Dette er dog ganske sandt. Alderen melder sig nu ikke blot inde i Hovedet som Aandssvaghed men ogsaa uden paa Maven – som Fedt ..... Her er intet Nyt. Ikke en Gang Houmark véd nogen Sladder. Og da gaar der ingen. Charlotte er betydelig ældet. Hun ligner mer og mer Fru Professorinde Mimi Kar-el . Det slog mig strax. Hun havde sammensat sin første Dragt af en gammel Bolero, en Kniplingsvest (hvilken var udringet) og et Liberty-Skørt .... Dette kaldes et Toilette. Olga sprang som det lystne Kid hun er, og Deres Mo'er var den kønneste i i Flokken. Naa, ogsaa Fru Rosenbaum var ung og smuk. Alt ialt mærker man, at Direktøren ikke mere har Brug for sine Damer. Der er kun gamle Faar paa hans Enge. Og selv Bjerre-Knudsen – eller er det Jensen? – græsser jo nu hos den "unge Benjamin", om hvem man siger, at han endnu kan bestride hele Virksomheden i sin Butik .... Men, jeg tror, jeg bør holde inde. Maaske mishager "Tonen" Dem – vant, som De sikkert nu er til at færdes "højere oppe". Men jeg plejer jo at holde mig – ved Jorden og hvad Jordens er .... Er Nansen vendt hjem? Bernburgeren skal have udfoldet megen Livslyst i Klitterne – efter Deres Bortrejse. Men "Ungdommen" maa rase. Dem ønsker jeg, at De maa gøre det. "Sarah" – den udødelige og Forbilledet – holdt sig paa Turneer kun frisk ved Hjælp af en Araber, som, trods sine femten Aar og sin Ørkenopdragelse, dog løb træt .... Men, nej, dette kan ikke fortsættes og er desuden uværdigt for "en gammel Mand" – –

Herman B.