18.9.A 1905.

Min kære Ven.

Hvor jeg synes, De er langt borte og hvor meget jeg dog længes efter Dem. Her sker saa meget – og det meste er sørgeligt – men jeg orker ikke at skrive om det, fordi det vilde blive en hel Bog .... Sven Lange tog altsaa KloralN og døde ikke. Kloral er ogsaa altfor upaalidelig en Gift. Hvis man tager en meget stor Dosis, kaster man den op, og tager man en mindre "Skefuld", døer man ikke. Maaske havde det været ret nødvendigt for Sven L. at dø. Man taler her – som De kan tænke – om alle Slags Ting. Jeg tror nu, at det er Pengene .... Og saa vil Johan skilles, hvad Riiset ikke vil. Jeg tog i Anledningen til Bangsbo N. En rask lille Rejse – frem og tilbage med det Resultat, at Reden deroppe var tom, da jeg kom. Fruen var rejst for at undgaa at træffe mig .... Nu vil Johan giftes med Fru Mygind. Jeg vil ikke paa Papiret udtrykke, hvad jeg mener om denne deplorableN Idée. Men min Frygt er det, at det sidste isaafald bliver endnu værre end det første.

En af Fruens Tillidsmænd er – Ove Thomsen N, som igaar havde tilkaldt Gustav Wied til en Konference. De ægteskabelige Lagener vadskes paa alle Torve og hænger til Tørring paa "Hesten"N .... mens Johan taler om at ville tage en Tur til Indien – med "Hjælpens" DigterN. Allez-yN .... Hvad mig angaar, begriber jeg ikke, at den Slags skal foregaa for aabne Døre .... Jeg talte med Ring N imorges. Han var henrykt over Lynggaard N og Johannes N. Paa Kasino slaaes Direktørerne og paa Dagmar slaaes – Abonnenterne. Forleden begravede jeg "de Otte"N, som anden Juledag sandsynligvis skal spille i Valby Kro.

Der var vist meget andet at skrive om. Men jeg hvisker ikke mere .... Jeg skal til Kristiania, naar nu iovermorgen Prins Carl bliver KongeN .... Og De? Begynder De at blive træt eller holder Sejrene Dem vaagen? Jeg tænker paa Dem hver Dag og ønsker Dem herhjem .....

Hils Frøken MadsenN, som vel bliver helt svensk. Kan ikke hun finde "en Befalingsmand" af Hestgarden? Disse Svenskere er dog saa høflige mod Fremmede.

Deres Ven

Herman B.