Hillerød. 20.1.1907.

Kære Ven.

Jeg har begaaet en stor Slyngelstreg af dem, som det er min Afsky at begaa. Men jeg var tvungen dertil. Jeg var saa udmattet og saa medtaget, at jeg maatte forsøge, om fuldkommen Ro et Par Dage kunde bedre min Tilstand. Den er blevet en Smule bedre forsaavidt som jeg nu atter spiser – hvad jeg næppe har gjort i to Maaneder.

Men desværre, jeg har spist for Penge, jeg ikke havde og ikke kunde skaffe. Mine Indtægter ved Kasino er jo for Halvdelens Vedkommende de Procenter, som "Flotte Drenge"N ikke gav.

Og nu er jeg taget herhen som en ren Svindler, der, for atter at komme hjem, maa "svindle" Forlaget for halvandethundrede Kroner, som jeg endda maa bede Jer telegrafere mig, for at jeg kan komme hjem imorgen Aften, hvor min Ferie er udløben. Jeg véd, du tilgiver mig gerne. Men hvad der piner mig er de Ubehageligheder, du maaske skal have for min Skyld.

Din

H.B.