2.4.1907.

Kære Ven.

Ja, komme i Paasken kunde jeg ikke. For jeg maatte gaa i Seng Mandag før Paaske – af Hoste og Feber og laa hele Ugen. Nu er jeg oppe men ikke meget bedre. Det er en ulidelig Svaghedstilstand; og hvor længe vil den vare som den bitre Følge af denne bitreste Vinter .... Desværre, sikkert længe. Ti jeg husker saa altfor godt .... Det er nu Aarets fjerde Maaned og jeg maa bede om min Gage for den syvende Maaned. Ogsaa det skyldes Vinterens Ulykker, som har berøvet mig mine Indtægter. I Tillid til dem tog jeg – for at faa "De uden Fædreland" færdig – tre Maaneder op. Og saa fik jeg, unA Ulykkerne – ikke Indtægterne og maatte tage Maanedsgage paa Forlaget. Nu maa en smuk Dag de tre Maaneders Gage skænkes mig.

Til Gengæld har jeg pønsket udA, hvordan jeg uden Tab for Forlaget kan slippe ud af Landet. Jeg søger det AnckerskeN og det Raben-Lewetzauske LegatN. Det bliver tilsammen 2400 Kr. Jeg skaffer Attester for, at jeg faar dem, hvis jeg lever. Det har kostet mig meget Hovedbrud at finde ud af.

Og nu skal jeg jo være rask for at ordne alt i Bladkorrespondancer, tyske Forbindelser o:s:v: i disse faa Uger inden Afskedstimen er der. Afskeden – det er som Døden at tænke paa og maa dog ske.

Herman.