Lørdag.
Kære Ven.
Tak, fordi De og Deres Mand kom igaar. Det er saa sjældent, at jeg sér Mennesker ‒ ‒ og sjældnere endnu, at jeg sér to gode Mennesker paa én Gang.....
Desværre kan jeg ikke ledsage Dem i »Salon«en. Min Læge sagde imorges, at jeg maatte ikke. Og at De og Deres Mand gik der alene, vilde ikke føre til noget og kun kede Dem begge.
Derimod vil jeg bede Dem, om, hvis De kan, at komme ud til mig imorgen (Søndag) Klokken to. Kan De ikke det? Jeg vilde saa gerne tale med Dem, i en rolig Time, om Deres Stykke. Da jeg læste det, var det jo ikke »færdigt« og færdigt maa De gøre det. Jeg vilde glæde mig saa meget, om jeg en Gang i mit Liv kunde, af al Evne, hjælpe Dem lidt ‒ som et Forsøg paa en Tak for alle de gode Tanker, som De saa tit har skænket mig.
Deres Ven
H. B.