12.5.1907.

Min kære Ven.

Inderlig Tak for dit Brev og for din gode Tanke med at ville gøre mig saa stor en Glæde. Men – som de fleste Glæder – kan den ikke blive til Virkelighed. Jeg kan ikke efter alt, hvad der er skétN, tænke mig at sés paa af de svenske Øjne. Heller ikke er jeg raskA nok – og jeg har ingen Klæder. Og dog om du vidste, hvor gerne jeg vilde.

Men omA Rejsen ikke kan blive til Virkelighed, bliver Mindet om din Godhed tilbage.

Din

Herman.