Nürnbergerstrasse 36. Berlin.

Fredag.

Det første Brev, jeg skriver, skal være til Jer – siden Husherren paa Bangsbo vel ikke er hjemme endnu. Tak for Telegrammet – det var en Hilsen paa en tung Dag.

Rejsen hertil var frygtelig og blev værre ved tusind Uheld. Vor Bagage blev ved Toldgrænsen i Vamdrup N – fordi vi troede, der først skulde fortoldes i Berlin – og den er endnu ikke ankommen. Der stod vi altsaa uden Kufferter og – uden Melnik, der ventede os ved en anden Banegaard. Og da vi, alene, naaede vor Bolig, hvor vi lever uden Garderobe, var "den møblerede Bolig" endnu – uden Møbler.

I kan forstaa, hvad for "Slag" alt det var, paa én Dag og paa den første Dag, for mine pinte og bedøvede Nerver.

Naa, det kommer vel altsammen.

Tak for alt. For Godhed. For Overbærenhed. For hvert Haandtryk.

Noget nær det første, jeg saá her, var et Ligtog. Da sagde jeg til mig selv: "Ja, det er her, du skal dø en Gang."

Men endnu ligger nogle af Livets Dage imellem. Og de skal leves.

Altid Jeres

Herman.