Nürnbergerstrasse 36A. Berlin. W.

Fredag.

Min kære Houmark.

Ja, nu er jeg altsaa her og ‒ borte. Saa »gaaet bort« som en Død.

Paul vil have sagt Dem, hvor frygteligt de sidste Dage artede sig. I den elvte Time styrtede jeg sammen. Det brast.

Min Afrejse lignede derfor en Flugt ‒ en Flugt for mig selv.

Og Ankomsten hertil var den rene Forvirring. Men lidt efter lidt, naar jeg vinder Sans og Kræfter tilbage, vil det vel ordne sig.

For idag kun dette.

Og skrive maa De.

Herman.