Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Nürnbergerstrasse 36. Berlin. W.

16.7.1907

Min egen Ven.

Tak for Kortene, De sender mig og som viser mig, at, hvor De er, er der trofaste Tanker, som følger mig.

Det kan behøves.

Jeg er nu helt paa Benene og arbejder ustanseligt, Men i den fuldkomne Ensomhed lider mit Hjerte ved alle de frygtelige Erindringer, som vil forfølge det altfor længe.

Mine Billeder og Nipsting er endnu ikke komne, saa min Stue er fæl og nøgen. Men de maa vel komme en Dag.

Til Fru W. har jeg skrevet ‒ og til ‒ med et langt Brev. Ogsaa til Hr. W:, hvem jeg nu formelig bombarderer med Artikler.

Er der ellers noget Nyt? Har Bladene paany mishandlet mig i Anledning af min Afrejse? Og naar flytter De? Jeg kunde stille ligesaa mange Spørgsmaal som der er Dage og Nætter i et ondt Aar. Skriv derfor ‒ ‒

Deres og altid Deres

Herman.