Nürnbergerstrasse 36. Berlin. W.
31.7.1907.
Min kære Ven.
Velkommen hjem i dine egne Stuer. Og gid I alle maa gaa en lykkelig Eftersommer og Vinter imøde.
Ja, som du sér – og som du maaske ikke troede – min Trudsel om "Sælsomme Fortællinger" er virkelig Alvor.
Den lille Bog – om hvilken jeg, som altid, meget frygter din Dom – maa kunne gaa an, som en "Mellemret" og fordi de tre Fortællinger i hvert Fald danner en Helhed. Den tredje Fortælling skal du faa om fjorten Dage. Den er fra Paris og noget længere end de andre. Utrykt. Der skal af dette Værk naturligvis kun trykkes 2000 Eksp: eller, om du vil, kun 1500.
Men: der maa staa det mindst mulige paa Siden. Ti ellers bliver Bogen altfor lille. Den maa udsendes de første Dage af Oktober.
Midt i August tager jeg fat paa Julefortællingen. Den er jo af en anden Tønde og vil tage mere Tid.
.... Hvad er det nu med Johannes V. Jensen igen? Er det atter mig, det gaar ud over? Det ender da med, at Manden bliver helt syg. Og helt forhadt, jeg mener, som Karakter. Her var i et Selskab forleden Tale om ham. Jeg sagde kun: "han er Danmarks største Digter" og begyndte at tale om andre Ting. Og hertil vil jeg uvægerligt vedblive at holde mig.
Lev vel, min Ven.
Herman.