Nürnbergerstrasse 36. Berlin. W.

18.8.1907.

Ja, kære Bertha, nu maa du da tilgive mig, at det har varet saa længe ‒ for mine svage Øjnes Skyld.

Men nu har jeg ogsaa læst N. Og nu skal jeg sige dig det: at du er en Skribent. Du har den Evne, som man ikke kan tage selv og ikke en Gang kan kæmpe sig til. Du har den »Strømmen«, som en Evnens store Tegn.

Men jeg skriver saa daarligt Breve og daarligst skriver jeg om Bøger.

Derfor vil jeg idag kun sige, at jeg nu skal skrive til Nansen. Hvad jeg kan gøre for at faa Bogen ud hos »Gyldendal«, skal blive gjort. Desværre er til Tider min Indflydelse ikke stor. Dog, denne Bog skal gives ud, fordi det er en Pligt at udgive den.

Kun tror jeg, én Ting er klog og nødvendig: at du tier om den, til den er ude (og Vejen kan endnu blive lang) og kritiseret. Fik man at vide, at den var skrevet af Herman Bangs Niece, vilde Modtagelsen blive strid paa mange Kanter. ‒ ‒

Hils alle paa LyngballeN saa mange mange Gange.

Og tifold til Lykke.

Herman.