A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2353, folio. Blyantsnummer 533. Brev, dvs. et stykke papir uden dato og
underskrift. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Nederst på det lille stykke papir
har Josef Melnik skrevet:
24 August 1907. / I Brief aus Breslau. II das
»Berliner Tageblatt« ‒ Aufforderung sich über
»Menschendarstellung« zu äussern. / Haben das Feuilleton
geschrieben
Den lille
papirlap må Bangs tjener formodentlig have bragt til Melniks bolig i Berlin.
Den eneste mulighed for datering består i at stole på rigtigheden af Melniks
tilskrift. Se også en bemærkning i Bangs brev til Peter Nansen, 24.8.1907,
om »noget, jeg i Norge havde skrevet om Menneskefremstilling og
Skuespilleres Studier i Zoologiske Haver«, og henvisning til Bangs artikel
"Om Menneskefremstillere" i Verdens-Spejlet, 25.8.1907. ‒ Melniks
slutbemærkning lader ane, at den nævnte Feuilleton måske blev skrevet af
Bang og Melnik i fællesskab, og at det var anledningen til, at Bang kaldte
Melnik over til sig.