A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2353, folio. Blyantsnummer 957. Postkort; billedsiden viser et fotografi af
Rigsdagsbygningen og Sejrssøjlen, og med den trykte
tekst: Berlin. Reichstagsgebäude u.
Siegessäule. Frimærket er dampet af;
adressen i Bangs håndskrift: Fru Nini Holst /
Mundelstrup St. (Lyngballegaard) / Dänemark. /
Jylland.. Poststemplets dato mangler, fordi
frimærket er borte; intet dansk modtagerstempel. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.
Dateres i
forhold til Bangs to breve, 23.10. og 4.11.1907, hvori der ligeledes er tale
om Nini Holsts forestående besøg hos Herman Bang i Berlin.
Min kære Nini.
Tak for dit Brev. Men herned skal du intet tage med. Sølv vilde passe saa
daarligt til alt det andet.