Fasanenstrasse 58.

Berlin. W.

23.1.1908

Min egen Ven.

De skriver, De hører aldrig, hvordan jeg har det. Men »jeg har det ‒ slet ikke«. Jeg bliver kun mer og mer »berømt« ‒ og det er saa lidt og for lidt. Jeg er meget træt og meget bedrøvet. Jeg tænker bestandig paa, hvor lidet nødvendigt det var, at Hr. Cawling N og hans Broder N og Johannes JensenN og Johannes HansenN jog mig bort og ud i alt dette, hvoraf mit Sind er saa træt, og som jeg nu maa ‒ for at være til. Ti hjemme er Bogsalget stanset og, skal jeg leve, maa det derfor skabes her.... Aa, min Ven, hvor grusomt handlede dog ikke disse Mennesker, da de spyttede mig ud af den stakkels Krog, hvor jeg sad.

Lev vel. Skriv snart. Deres Ven

H. B.