Fasanenstrasse 58.

Berlin. W.

23.2.1908.

Min kære Ven.

Lad mig altsaa sige Dem dette:

Jeg tror, at dette er et Eventyrskuespil, eller, maaske rettere, Librettoen til det. Ti, som saa ofte i Skuespil, jeg faar at læse, er heller ikke her Historien »digtet ud«. Jeg véd ikke, om dette kommer af, at Scenen lammer Fantasien eller deraf, at den Skrivende for Teatret, overlader for meget til Teatret.

Nok er det: i Stykket er meget at udfylde ‒ rentud sagt, at digte eller digte om. Som f:Ex: det skønt tænkte Optrin, hvor hun udsuger Prinsens Saar. Det maa dog kunne faa en ganske anden Skønhed og Varme i Tankens Udførelse. Ligeledes det ganske afgørende og stort tænkte Optrin, hvor den unge Dronning sønderlemmes....

Endelig en praktisk Fejl, naar Stykket skal spilles på KasinoN: Prinsen (ͻ: Holger Reenberg) har ingen Rolle. Den maa digtes. Det er ikke nok at sende Helten i Krig og ‒ ud i Kulissen.

Ensemblescenerne (med Hofdamerne) kan ogsaa meget vel taale at være vittigere og, med mere Tid, lidt bredere. Den unge Dronnings Entrée, som er nydeligt tænkt, maa ogsaa være rigere udført.

Men ‒ en Eventyrkomedie og saagar en udmærket, maa dette, efter min Mening, kunne blive.

Tilgiv, at jeg ikke skriver mere. Men jeg forstaar slet ikke den Kunst: om en Sag at skrive langt og bredt.

Mange gode Hilsener, ogsaa til Deres Mand.

Deres Ven

H. B.