Fasanenstrasse 58.

Berlin. W.

30.4.1908

Min kære Ven.

Du vil ikke blive vred over dette Brev. Du vil vide, at jeg selv overfor dig ikke plejer at være paatrængende.

Men jeg var saa ked af, at du ikke kom herud og spiste iforgaars, og jeg skal sige dig, hvorfor. Jeg har hele Tiden, mens du har været her, haft en uvis Følelse af, at du havde noget ganske bestemt, som du gerne vilde tale med mig om – betro mig, som om jeg var din gamle Broder. Og at du saa alligevel intet har kunnet faa over din Mund – –

Maaske har jeg ganske Uret. Og isaafald er disse faaA Ord aldrig skrevne. Men hvis jeg skulde have Ret, ja, da véd du, at du kan stole paa mig. Vi Mennesker kan aldrig hjælpe hverandre. Men, hvis man har en virkelig Ven, kan man dog lette sig ved at tale.

Tilgiv, kære Peter, disse Linjer, som maaske er det rene Spind af mig.

Jeg vil helst komme imorgen Kl. 7.

Din

Herman.