Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Fasanenstrasse 58.

Berlin. W.

1.6.1908.

Min kære Nini.

Naar jeg en uendelig Tid ikke skrev, var Grunden den, at jeg har været syg siden Paaske og idag for fjorten Dage siden maatte jeg gaa tilsengs. Det var Tarmbetændelse. En enkelt Nat var det vist alvorligt nok. Lægen blev hentet og Smerterne var næsten uudholdelige. Idag er jeg for første Gang rigtigt oppe ‒ men græsseligt mat.

.... Den Sygdom har ogsaa forstyrret alle Sommerplaner. Første Juli er Ernst ‒ der vist ikke har lært saa meget ‒ færdig paa den franske Sprogskole og i min Tjeneste. Jeg skal saa have en Tjener. Hvor er alle Eskildsens Klæder? Dem maa jeg jo have herned, saa de kan blive omsyede til det nye Menneske. Jeg søger en Mand af samme Højde som Eskildsen.... Hvor jeg selv rejser hen i Sommer, ved jeg ikke. Maaske til Holland. Og Frøken Thune, der med utrolig Godhed ikke vég af Huset de fjorten Dage, jeg laa, rejser hjem.

Nu, naar vi faaer en Tjener, bliver det jo heldigvis lidt lettere for hende.... Boesen har været her i snart seks Uger. Han boer paa et billigt Hotel langt inde i Byen ‒ ‒ Han har tjent 12,000 Kr. sidste Sæson i sine Krosale. Han er blevet et meget dygtigt Menneske.... Ja, naar saa Efteraaret kommer, sés vi, inden jeg rejser til Rusland. Jeg er saa træt.

Din Herman.