Fasanenstrasse 58

Berlin. W.

8.6.1908.

Min kære Nini.

Tak for dine Breve. Det er meget trist med det TjenertøjN. Ti der var i SommerN:

1 Kappe.

1 Gallafrakke

2 FormidagsjakkerA og

3 Par Benklæder,

saa der er altsaa blevet en Jakke og to Par Benklæder borte. Og jeg maa altsaa til at købe Nyt, saasnart jeg faar Tjeneren. Men derved er jo intet at gøre.... Jeg har saamæn intet at skrive. Med mig staar det rigtig slet. LægenN er saa ked af det, at det slet ikke vil blive bedre. Mine Fugle er min eneste GlædeN. Jeg har ni, i to Bure. De kvidrer og de synger paa den grønne Balkon, hvor der nu er tæt med vild Vin.... Houmark er atter paa et Kursted. Jeg vilde ønske, at jeg kunde gøre som han: lægge mig hen og ‒ lade de andre betale. Men det er ikke alle, som er Houmark.

Her er koldt og regnfuldt.

De stakkels Berlinere, som arbejder og altid arbejder. De havde glædet sig saa meget til Pintsen. Men den gode Gud i Himlen under altid Menneskene ret ilde.

Mange Hilsener ‒

Herman.