© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Fasanenstrasse 58.
Berlin. W.
26.8.1908.
Min kære Ven.
Endelig har jeg en Time, hvor jeg kan skrive. Jeg har nemlig saa stærke Smerter i Hovedet, at det idag ikke gaar med Romanen. Hvad den angaaer, er det bedst ikke at tale om den. Man skal ikke tale om Bogen, mens man skriver den, og, naar den er skreven – helst saa lidt som muligt .... "Forordet" glæder jeg mig oprigtigt til at lave. Jeg tror, jeg har faaet noget ganske Fint tænkt sammen. Idag skal jeg nu skrive til Sammy om det og meget andet .... Ja, hvad min Sygdom angaar, saa har jeg været slæbt fra Specialist til Specialist, og, hvad det er, siger de mig ikke – – hvis de selv véd det. Kun saa meget forstaaer jeg, at det ikke mere er Nerverne men Organismen, der er ramt. En Gang maatte det jo komme. Naar jeg er oppe, arbejder jeg som før. Maaske lidt langsommere, men jeg tror ikke, meget ringer .... Da jeg hørte om Fru Nansen paa "Frydenstrand", satte jeg mig paa mine Halehvirvler. Det grufulde Sted. Og hvad har Primadonnaen levet af paa Sabbat'en? For da "koger" de jo ikke, de Sjæle, ikke en Gang Badevand, endsige Menneskeføde ... Men hver sin Lyst. Hvem skal være "Bygmestren", naar Fru Nansen skal være Hilde? Det er af alle Ibsens Skuespil det, som jeg helst vilde have iscenesat paa mit Modersmaal. Stykket skal forstaaes og spilles som en Elskovsduet, der slaaes an, stiger, svulmer og sprænges. Kun saaledes river man Dramaet fra Sludderens høje Himle ned paa Jorden, hvor menneskelige Øren kan forstaa det. Men for at Indtrykket kan skabes, er det en Nødvendighed, at Sollnes ikke er for gammel. Han er i Slutningen af Fyrrerne – endnu smuk og spænstig. Og han er velklædt som den Rigmand, han har svunget sig op til at være ... Men alt det nytter det naturligvis ikke at skrive om. For paa det Kongelige bliver Sollnes nok alligevel en halvt Ibsen-lignende Olding med hvidt Haar og Dybsindighed. Skønt han dog er Elskeren og intet andet end det geniale Menneske, der elsker – – Hvad Johan angaaer, da burde nu, medens han endnu sidder i Tinget, det energiske Forsøg gøres paa at lancere ham som "Peter Plus" Efterfølger paa Stolen. Han passer udmærket til den Post og slet ingen passer saa godt eller bedre (siden nu du en Gang ikke kan). Det var let muligt, saasnart S.L., helst paa et neutralt Sted som f:Ex: i "Gads Magazin", havde lanceret Navnet, paa en Gang at rykke ud fra flere Sider:
Jeg i "København", Robert i "Vort Land"... "Den lille Presse" kan paa forskellig Maade "paavirkes" .... Og saa var Johan dog i Land og havde noget at tænke paa. Aa, jeg vilde ønske, jeg kunde opleve den Dag .... Ellers ønsker jeg saa lidt at leve mange Dage. Johannes V. Jensen ramte godt, da han ramte. For han ramte mit Hjerte. Hjemme lo jeg dog en Gang imellem. I disse Stuer bliver der aldrig lét .... "Det norske Studentersamfund" ønskede mig til Taler ved Jonas Lies "Mindefest". Trods alt har jeg sagt Ja, hvad jeg troer, du vil finde rigtigt. Over mit eget Lands Stormænd kan jeg ikke tale. Men maaske er det netop derfor godt, mine Landsmænd erfarer, at over Norges kan jeg det. Jeg rejser altsaa via Sassnitz-Trelleborg . Til Rusland derimod tør Lægerne ikke sende mig og jeg – er lykkelig over det. De Sejre interesserer mig saa lidt. Og svært nok vil det falde i November at slæbe sig gennem femten tyske Byer, hvor man i "Goethe" og andre "Selskaber" har ønsket at høre mig. Jeg skal jo ogsaa optræde her i Berlin – og til al den Omflakken og Faren skal "Dannevirkenatten" indstuderes. Bien vous fasse, mesdames et messieurs – –
Med "Ludvigsbakke " fik du Ret. Den har vakt megen Entusiasme og bliver endogsaa solgt. Hvad jeg synes, et Under er .... Det er da dejligt, at Houmark har faaet skrevet den Bog, til hvilken jeg har opfordret ham i flere Aar ... Bertha Holsts "Vingeslag " skal nu udkomme paa Tysk. "Politikens" Anmeldelse var kolossal. Naa, det var vel min Nièce, som fik det Spark .... Hils nu Primadonnaen de hundrede Gange og bed Esther ikke helt at glemme mig. Hvor er gamle Karoline ? Og hvor færdes Eisenhardt? Og selv lev vel og Tak endnu en Gang for dit lange og dejlige Brev. Jeg faar ikke saa mange Breve.
Herman.