Fasanenstrasse 58. Berlin. W.

2.9.1908.

Min kære Houmark.

Først om Deres BogN. Min Ven, enhver Førstebog skal fremkomme helt for sig selv, uden Tilegnelse eller nogetsomhelst. Det har jeg altid mént. Og Deres Førstebog tør mindst af alt tilegnes mig. Jeg vilde aldrig tilgive mig selv de Ubehageligheder, som for Dem, uden al Tvivl, vilde flyde af en Tilegnelse til mig.

Saa KristianiaN. De maa dog vide, hvor glad jeg Ensomme vilde være ved at sé Dem. Men om De vil faa megen Glæde, er desværre saa usikkert. Jeg maa jo, naar jeg skal holde en stor Tale, Dage lang være ene, og jeg er saa pint af Angst, at jeg er som et vandrende Lig. Det maa De vide paa Forhaand. Frøken Thune følger mig paa Rejsen. Saaledes idetmindste vil alle Misforstaaelser være undgaaede.

Hvis De er blevet yngre og smukkere, vil De træffe mig meget ældet og bedrøvet. De fire sidste Maaneders Sygdom er ikke gaaet sporløst hen og jeg er nu helt graa.

Altid Deres Ven

Herman B.