Onsdag.

Min kære Ven.

Jeg er saa jeg ryster endnu. Da jeg imorges aabnede "København"N, brast jeg i Graad – og jeg har ikke grædt paa længe, længeN.

Nu har jeg bedt Witzansky N sende dig, i Manuskript, mine fattige Ord, at du idetmindste kan sé dem – –

Hvor jeg har glædet mig over hver Ære, som er dig vederfaret. Men hvorfor er du ikke blevet "Ridder" eller saadan noget af den Slags? Det er da underligt. Men der er saa meget sært her i Verden –

Herman.

Men nu har jeg forresten faaet en Idé (det faar jeg altid, naar jeg er mest ked af det: jeg vil sende Frederik Hegels MagasinN "En forsinket Tale" og den skal jagu' blive godt lavet.