Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Lørdag.

Min kære Ven.

Fra din gamle By skriver jeg. Jeg maatte allerede rejse iaftes, da mit Befindende var paa Katastrofens yderste Rand.

Med Gulmann har jeg talt – efter Recepten, om hvilken vi blev enige. Han vil sikkert forholde sig derefter. Til Robert og J.C. skriver jeg idag. Ingen vil fatte nogen Mistanke, da "Recepten" klinger meget sandsynlig. Jeg vil være meget lykkelig, om jeg en Gang i mit Liv i Gerninger kan vise dig, hvor inderligt solidarisk jeg føler mig med dig, Betty og alt, hvad Eders er. Livet er saa svært, at der kun er et Smil, som forsoner dermed: at staa hinanden en Smule bi.

Din

Herman.