Maj 11.
Ja, kære Bertha, endelig har jeg fået læst Dit Skuespil. Og Du har taget et megtigt Tag i Dig selv. Nu er »Paa Vej« virkelig et Menneskes Udvikling. Men et Skuespil, min Ven, er det ikke. Der er mange gode enkelte Scener og de fleste af Menneskene lever, men den sjælelige Conflikt skaffer sig kun et Sted Udslag i en ydre dramatisk Konflikt. ‒ Nemlig i sidste Akt, hvor Styrkeprøven, Elses Forstand skal sættes paa, er virkelig dramatisk.
En anden Ting, der paa Scenen vilde virke dødende, er at Stykket i Følge sin Idé er blevet en Sygehistorie, og syge Mennesker er som Hovedpersoner altid fatale paa Teatret.
Dette, min kære Bertha, maa jeg aabent sige Dig. Ligesaa oprigtigt sige Dig, at Stykket alligevel er et afgørende Bevis for Dit Talent. Men, som sagt, spilles kan det efter min Mening ikke.
Din gamle
Herman.