Lundegaardsparken. Bergen.

Min kære Houmark.

Deres Brev gjorde mig inderlig bedrøvet. For det første, fordi De mistænker mig. For det andet, fordi De har misforstaaet W's N Brev.

Hvad han vil, er at binde Dem til »København« ‒ jeg mener, saaledes, at han véd, De nu bliver hos ham.

Dette fremgik af alt, hvad han sagde.

Men De véd, hvormeget anderledes han dikterer Frk: PonsaingN end han taler. Naar han dikterer, er han jo helt »Maréchal«N. Ikke sandt?

Naar De nu er helt rask, saa tag til Byen, tal med Manden og begynd Deres Arbejde. Saa er alt jævnet og i Gænge.

Her er dejligt men altid Regn.

Tro dog, min kære Houmark, at jeg altid og altid kun vil Deres Vel. De uendeligt faa Mennesker, der er til for mig, forbliver altid for mig.

Deres Ven

Herman B.